"The universe is made up
of stories, not of atoms."
- Muriel Rukeyser
Mit navn er Jacob Riewe,
og dette er mit værksted.
I værkstedet laver jeg historier.
Nogle af dem kan læses med øjnene.
Nogle af dem kan læses med ørerne.
Og nogle af dem kan opleves live.
I VÆRKSTEDETS studie indlæser jeg børnebøger
og voksenbøger, skøn- og faglitteratur.
Jeg laver almindelige lydbøger og lydbøger,
hvor fortællerstemmen suppleres med unikke karakterstemmer,
musik og stemningsfuld effekt- og baggrundslyd.
Har du selv lavet indlæsningen, kan jeg lave lyddesignet
og mix og mastering af dine optagelser.
Kontakt mig så vi sammen kan finde en løsning,
der passer til dit projekt.
Værkstedets studie er indrettet, så der er de optimale akustiske forhold og det bedste udstyr til indspilning. Mikrofonen vælges specifikt til hver opgave, så indlæsningen får den helt rigtige lyd.
INDSPILNING
Indlæsningen sker i VÆRKSTEDETs studie.
Jeg gør meget ud af, at indlæsningen passer til tekstforlægget, så tekstens stil og stemning bæres videre i lydbogen.
MIX
Optagelserne redigeres, lydstyrken afstemmes,
og lyden finjusteres med equalizere, kompressorer og effektprocessorer.
MASTER
Til sidst laves en master, som leveres i det format, du ønsker.
Lydbogen tilpasses
de forskellige streamingtjenester og distribueringsformater.
Jeg laver gerne en prøveindlæsning af din tekst,
så du kan høre, hvordan det færdige resultat kommer til at lyde.
Kontakt mig for at høre nærmere.
Herunder kan du høre 3 eksempler på lydbøger for børn.
Disse er lavet med unikke karakterstemmer, effektlyde og musik.
Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver. Men også om hans mor. Og den handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om. De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå. De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden. De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn. Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.
Når man er storebror, er man en stor dreng.
Når man er storebror, skal man passe på sin lillebror.
Når man er storebror, kan man godt blive bange
og selv få brug for at blive passet på.
På toppen af bakken står en snemand. Han kunne godt tænke sig at prøve, hvordan det føles, når man bliver varm om hjertet. Men nu er det blevet aften, og alle børnene er gået hjem. Og Månen kan ikke rigtig forstå ham, for har en snemand et hjerte? Og kan han overhovedet tåle at blive varm, når han er lavet af sne?
Jeg kan godt lide at tegne.
Jeg behøver ikke at tegne sammen med andre,
jeg kan godt tegne for mig selv.
Jeg kan også lide at sidde på min ø under træet,
der når næsten helt op i himlen.
Men i skolen i dag er der en dreng, jeg ikke har set før.
Måske er han lige flyttet hertil. Så er han også ny. Han kigger på mig.
Hvad vil han?
Hvad gør en lille dreng, når han står ved sin dødssyge
storebrors hospitalsseng og skal sige farvel?
Når de hvide vægge og de hvide lagner og mor der græder,
bliver alt for meget?
Han finder det rum, der går på tværs af tid og evighed.
Det sted, hvor levende og døde kan være sammen.
Han går ind i Drømmehulen.
Hvad er det for et ækelt væsen, der har sat sig fast på August og nægter at give slip? Hvorfor bliver det større og større, hver gang August tænker på sin ven Tobias? Og hvor er Tobias’ legetøjsbil blevet af? Den, som August godt kan lide?
»Grublen« er historien om en dreng, en legetøjsbil og en samvittighed,
der er alt for tung at slæbe rundt på.
Pindsvinet Aksel drømmer om at blive ballonskipper. Han vil svæve højt oppe over skoven og se sig omkring og få det store overblik. Aksels far synes, det er en dårlig idé – og det gør Aksels venner også. De vil hellere have Aksel til at blive på jorden og gøre mere pindsvineagtige ting som at rode i jorden eller øve sig på at rulle sig sammen som en bold. Men Aksel giver ikke bare op, og på trods af alle advarslerne kaster han sig ud i det … Men er det ikke alt for farligt at flyve ballon, når man har ryggen fuld af spidse pigge?
Torben har både en livlig fantasi og nye tusser. Og med dem kan han skabe både en savanne, et stort hav, det ydre rum og en glad mor ...
Erling Erling er en sær lille fyr, som ikke kan få nok af noget som helst
– indtil han en dag får nok af sig selv.